For Atlas Timber & Hardwood er en vare først leveret, når den er kommet rigtigt frem. Derfor er logistik og dokumentation en integreret del af vores forretning. I samarbejde med de bedste europæiske transportører sikrer vi hurtig og direkte levering. Vi imødekommer nationale krav til plantesundhedscertifikater og den enkelte kundes ønske om certificeringer og sporbarhed.

Vi har erfaring i at servicere alle typer af virksomheder. Fra den lille specialist til de største industrier. Hver gang bestræber vi os på at finde det rigtige match mellem råtræ og efterspørgsel.

Vores målsætning er langsigtede, gode relationer til alle aktører. Derfor arbejder vi på både at have tilfredse kunder og leverandører. Det sikrer vi gennem dialog og gensidig forståelse. En god handel er, når alle parter er tilfredse.

Vi tror på, at skovbrug og handel med træ rækker langt ind i fremtiden. Derfor støtter vi uddannelse med vores legat, AtlasPrisen, og stiller gerne op, hvis vi kan lære fra os.